Fra Minus til Plus - Din Nye Betting Side!
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.

Go down
avatar
Jens Bøye
Antal indlæg : 3
Tilmeldt : 20/11/19

Franske tanker Empty Franske tanker

Fre 22 Nov 2019 - 11:45
Jeg har fået et par henvendelser vedr nogle af denne weekends franske kampe,. Mine overvejelser i den anledning kan jeg lige så godt smide herind.

Dijon - Rennes: Rennes er den største klub, men vil næppe føle trang til med djævelens vold og magt at skabe kampen på udebane; kan sagtens tænkes at håbe på dødbolde og omstillinger. Lige som Dijon. Det lugter af en forsigtig affære fra begge parter. Det lugter også af værdi i point til Dijon hvis odds er over 2,0. xG er cirka det samme for de to hold; Dijon har nok været ret uheldig (om end dårligere afsluttere også kan være et element, og det skal med at Rennes-truppen har klart større potentiale; bedre spillere). Dijon vandt seneste hjemmekamp, mod selveste PSG. I seneste runde tabte man, men hos stærke Monaco, og indsatsen var pæn (selv om nederlaget var fortjent). I forhold til den kamp har Dijon nok en række spillere tilbage fra skader: midterforsvarer Coulibaly, højrekantsmand Baldé samt højrebacks Chafik og Alphonse. Fortsat ude er midterforsvarer Aguerd (har været ude i en måneds tid) og forsvarsafløser Ngonda. Nyt fravær: angrebsindskifter Cadiz. Rennes (som har EL-kamp næste torsdag) mangler nok stadig offensivmand Tait (ude siden slut-okt), men og midtbanemand/kantspiller Bourigeaud med den gode sparketeknik er nyt fravær, men den erfarne og nærkampsstærke midtbanemand Martin er nok tilbage efter skade. Det skal med at Rennes har spillet godt i seneste 3 runder, inkl i et nederlag hos Monaco (dog fortjent tab) samt i derpå følgende to hjemmesejre.

Angers - Nîmes: Værdi? Jeg er i tvivl. To hold der begge helst spiller på kontra, og selv om hjemmeholdet har fået den bedste sæsonstart, kan udeholdet evt udnytte at Angers kan have problemer med at skabe en kamp. Nîmes vandt begge møder i sidste sæson; det skal dog med at begge hold ser markant anderledes ud i denne sæson. Det bekymrer at Nîmes (efter nogle ret solide indsatser) var pivåben i forsvaret hos Strasbourg i seneste runde og fortjent fik tæv. Angers har ikke skabt ret meget i seneste kampe, men heller ikke tilladt ret meget. Hjemmeholdet må nok fortsat undvære angriber Bahoken (mål i 2 kampe i træk før han blev skadet 2/11) og offensivmand El Melali (30/10). Nyt fravær: højrekantsmand Fulgini, mens højreback Manceau er skadestvivlsom. Nîmes har nyt fravær i venstreback Miguel (afløserne er umiddelbart unge og uerfarne). Stadig ude (men siden januar) er angriber Depres samt nok også midtbanejernmand Deaux (ude seneste 3 kampe). Målmand Bernardoni er tilbage efter halvanden måneds skadespause og starter inde, melder træneren.

Bordeaux – Monaco: Jeg er fristet af spil på hjemmeholdet efter oddsstigning. Bet365 i 3,5 for ettallet er for højt, synes jeg. Åbnede i 2,7. 1,76 hos Pinnacle for Bordeaux +0,5 er også glimrende.

Begge Hold Scorer fås til 1,75 hos bwin og ser også godt ud. Gode målmænd, men Monaco spiller typisk offensivt, Bordeaux slår nydelige kontraer, og begge hold er svækket defensivt.

Umiddelbare chancevurderinger:
1X2: Sådan cirka 30-30-40.
BHS: 60

Bordeaux er svækket på den defensive midtbane og risikerer at være markant svækket i midterforsvaret. Men omvendt kan midterforsvaret faktisk være styrket i forhold til seneste runde. Pablo er nemlig tilbage. En del afhænger af om Koscielny bliver klar. Måske en god idé at afvente.

Monaco er også svækket. Forsvarsstyrmand Glik brækkede næsen i tirsdags. Han kan evt spille med en maske, men stadig… Den bageste midtbane er også ramt: Silva i karantæne, skadestvivl om Bakayoko og Fabregas.

Lidt uddybning:

Bordeaux: 2-1-0 i seneste 3 kampe (inkl en cup-kamp), senest 2-0 hjemme over Nantes og 1-1 i Nice. Glimrende spil i begge opgør, om end sejren over Nantes var større end den burde have været; til gengæld kunne Bordeaux have taget sejren i Nice.

I sæsonens 13 Ligue 1-runder har girondinerne kun spillet decideret dårligt to gange, hjemme mod PSG og ude mod Lille.

Værd at bemærke at også Bordeaux på eget græs (2-2-2) kun har tabt til PSG samt uheldigt til Saint-Étienne. I de to uafgjorte var der også lidt uheld. Alt i alt har hjemme-indsatsen været temmelig stærk.

Trupnyt:
Bordeaux har nye fravær i midterforsvarer Mexer og midterforsvarsafløser Jovanovic. Der er desuden tvivl om midterforsvarer Koscielny. Det var de tre der startede inde i seneste runde. Til gengæld er Pablo, normalstarter i tremands-midterforsvaret, tilbage efter 1 rundes fravær, og hvis Koscielny bliver klar, ser det ikke helt skidt ud. Der er nemlig en erfaren afløser i Baysse der kan tage Mexers plads. Uden Koscielny ser det dog tyndt ud; så skal man fx bruge en backreserve (nok Kwateng) i midterforsvaret.

Andet nyt fravær er def-midtbanemand Otavio, og den mest oplagte afløser Benasser må ikke spille (gentleman agreement med Monaco der ejer ham). Dvs evt plads til reserven Basic der er mere fremadrettet og mindre tacklestærk; dvs nok mindre egnet til at udfylde en 6’er-plads. Der er dog en ganske god defensiv-makker i Tchouameni i den forventede 3-4-2-1-formation, så der er næppe pivåbent på den centrale midtbane.

Der er tvivl om kreatør Adli der har misset de seneste to runder (hvor Bordeaux dog har gjort det nydeligt). Endelig skal det med at offensiv-midtbanemand Sankharé – holdets bedste oplægger i sidste sæson – er stoppet i klubben (efter 0 kampe i 2019/20).
På positivsiden tæller at Bordeaux ud over Pablo har den erfarne back Sabaly klar efter skade. Han har dog været skadet siden august, så kampformen er næppe til en startplads, men Bordeaux har gjort det glimrende med på backpladserne, i seneste kampe med Benito til venstre og fløjspiller Kamano til højre. Kamano nøjede med at løbe under tirsdagens træning, men der har ikke været nævnt noget om ham siden, så jeg tror han er klar.

Bud på opstilling: 3-4-2-1: Costil – Baysse/Kwateng, Koscielny/Baysse, Pablo – Kamano, Tchouameni, Basic, Benito – Maja, De Preville – Briand

Monaco er 4-0-1 i seneste 5 kampe (inkl 1 cup-kamp) og vandt senest fortjent hjemme over Dijon (bundhold der er temmelig farligt; har slået PSG). Men monegasker-indsatsen har været dårlig i seneste 4 udekampe der siger 1-1-2: heldig uafgjort i Reims, fortjent tab i Montpellier, heldig sejr i Nantes samt et fortjent nederlag i Saint-Étienne.

Trupnyt:
Monaco har højreback Aguliar og midterforsvarer Jemerson tilbage efter karantæne. På førstnævntes wingback-plads gjorde fløjspiller Martins det flot i seneste runde, men det var hjemme mod Dijon; Bordeaux anses nok som en farligere modstander, og så satses der måske på mere backvante Aguilar.

Ny mand i skammekrogen er def-midtbanemand Silva, og da kollega Bakayoko og Fabregas (def- eller off-midtbane) er skadestvivlsomme (begge ude siden slut-oktober, og de var mig bekendt ikke med i Monacos træningskamp mod Genoa i sidste uge) kan den bageste midtbane være meget svækket. Der er kreatør Golovin der kan rykkes en tand ned, men så mangler han jo fremme, og uden Silva og evt Bakayoko kan der mangle muskler og tackleevner på midtbanen. Backen Henrichs kan dog også bruges på den defensive midtbane; det blev han således i seneste runde (som makker til Silva), og han gjorde det godt.

Men: Måske er Bakayoko og/eller Fabregas spilleklar søndag.

Der er også tvivl om forsvarsstyrmand Glik der brækkede næsen og udgik efter 7 minutter i Polen-Slovenien i tirsdags. Den polske kriger kan meget vel spille med en maske, men ideelt er det næppe.

Bud på opstilling: 3-4-1-2: Lecomte – Jemerson, Glik/Maripan, Badiashile – Aguilar/Martins, Henrichs, Bakayoko/Fabregas/Golovin, Ballo/Dias – Golovin/Martins – Ben Yedder, Slimani
avatar
Thomas Schyth
Antal indlæg : 12
Tilmeldt : 20/11/19

Franske tanker Empty Sv: Franske tanker

Fre 22 Nov 2019 - 18:24
Rigtig stærk info Jens, og jeg har personligt brugt den info du har givet til at sætte et spil på Dijon +0 til odds 2,14 og Nimes +0,5 til odds 2,28.

Derudover har jeg en hel række andre bets på kampe i weekenden (primært lørdag) som jeg har smidt ind med begrundelser på bettin.gs/ThomasSchyth

Beklager henvisning til anden side, men jeg gad ikke lige skrive alle argumenter ind for alle kampe igen. Håber det går - ellers sletter jeg bare henvisningen igen.
avatar
Fønix
Antal indlæg : 13
Tilmeldt : 20/11/19

Franske tanker Empty Sv: Franske tanker

Fre 22 Nov 2019 - 20:19
@Thomas - er det dine egne bets fra Australien eller via kilder? Hvis det er dine egne, plejer du så at spille på australsk? Mindes ikke at have set forslag på siden-der-ikke-nævnes? 😉
avatar
Fønix
Antal indlæg : 13
Tilmeldt : 20/11/19

Franske tanker Empty Sv: Franske tanker

Fre 22 Nov 2019 - 21:15
@Jens - imponerende gennemgang. Jeg havde inden dit opslag sat på un 2,25 mål i Angers-Nimes (ud fra mine egen opgørelse af form baseret på "store chancer", der er over 25%). Med dine karakterstik af holdene er eg faktisk endnu mere tilfreds med mit bet, selvom linjen er i den lave ende:-)

Hvad siger du så til Amiens-Strasbourg BHS (som kan fås omkring odds 2)? Jeg har sat bettet ud fra at Strasbourg i de sidste 3 kampe har produceret minimum 3 store chancer i hver kamp. Amiens er ikke ligeså godt kørende, men har hjemmebanen og ligger i den gode ende af tabellen ift. at producere store chancer
avatar
Thomas Schyth
Antal indlæg : 12
Tilmeldt : 20/11/19

Franske tanker Empty Sv: Franske tanker

Lør 23 Nov 2019 - 8:42
Fønix skrev:@Thomas - er det dine egne bets fra Australien eller via kilder? Hvis det er dine egne, plejer du så at spille på australsk? Mindes ikke at have set forslag på siden-der-ikke-nævnes? 😉

Alle tips jeg poster uden henvisning er mine egne - dvs. alle tips jeg melder op på twitter og betting.gs er mine egne.

Det er korrekt at jeg ikke har lavet tips på australsk fodbold ret meget tidligere (og heller ikke Grimsby og fransk fodbold som der også er spil på), men nu hvor jeg ikke skal skrive længere analyser og optakter, har jeg mere tid til at researche bredt.
Lige australsk fodbold har jeg altid syntes godt om fordi det er dejlig offensivt (dog blevet mere struktureret de seneste sæsoner), og så fordi de spiller tidligt om morgenen, så der er noget at se på når børnene vækker en tidligt i weekenden Very Happy
avatar
Fønix
Antal indlæg : 13
Tilmeldt : 20/11/19

Franske tanker Empty Sv: Franske tanker

Lør 23 Nov 2019 - 13:52
Tak for Sydney bettet, som jeg dog tog på dnb👍
avatar
Thomas Schyth
Antal indlæg : 12
Tilmeldt : 20/11/19

Franske tanker Empty Sv: Franske tanker

Lør 23 Nov 2019 - 14:12
Super.
Godt cherrypicket, for de øvrige bets har ikke været fremragende i dag.. 🙂
avatar
Jens Bøye
Antal indlæg : 3
Tilmeldt : 20/11/19

Franske tanker Empty Sv: Franske tanker

Lør 23 Nov 2019 - 16:35
Hej Fønix,

Beklager sent og kort svar; kniber med tiden i dag.

Amiens - Strasbourg: BHS: vil jeg bestemt ikke afvise, men det skal med at Strasbourgs mange chancer og mål i seneste runde hang sammen med tidlig Nimes-udvisning. Og at alsacianetne generelt er klart ringere ude end hjemme. 6 udetab i træk og 7 udekampe i træk uden at score. I seneste udekamp, nederlag i Angers, var Strasbourg lidt uheldig ikke at score, men generelt har ude-chanceproduktionen været ret fattig. Lidt trupnyt: Strasbourg har nyt fravær i venstre-midtvanemand Lienard der scorede mod Nimes, og i midterforsvarsklippe Kone der kun var indskifter senest, men er normalstarter og anfører. Amiens har nyt fravær i højreback Calabresi; der er god og erfaren afløser i Jallet.
avatar
Fønix
Antal indlæg : 13
Tilmeldt : 20/11/19

Franske tanker Empty Sv: Franske tanker

Lør 23 Nov 2019 - 17:27
Ja med den beskrivelse jubler jeg ikke over mit bet her...jeg satser på at min "statistiske" tilgang afdækker nogle tendenser, som ikke afspejles af slutresultaterne. Men på problemet er, at det slutresultaterne der tæller... Tak for feedback;-)

Og ja, Thomas, den plukkede jeg fint hehe
avatar
Jens Bøye
Antal indlæg : 3
Tilmeldt : 20/11/19

Franske tanker Empty Sv: Franske tanker

Tirs 10 Dec 2019 - 13:14
Lidt om de to CL-tirsdagskampe der involverer franske hold:

Chelsea – Lille:
Alt efter hvor meget eliminerede Lille er motiveret for at spille fodbold, kan der være værdi i en målrig kamp. Over 3,5 mål, fx. Jeg aner værdi hvis odds er over 2,3.
Lille er sikker på sidstepladsen og ventes at spare en lille håndfuld idealstartere, men angribere Osimhen (stortalent) og Rémy (ex-Chelsea) er nok med fra start. 1 point er nok for Chelsea hvis Valencia taber hos Ajax, men ellers skal der 3 point på bordet for at gå videre, og mon ikke den engelske klub går efter en sejr. Især efter den svage indsats mod Everton i weekenden; som i den kamp er Chelsea er svækket defensivt.

Trupnyt:
Chelsea uden midterforsvarer Tomori og stiller nok som i weekendens nederlag hos Everton med Zouma og danske AC som makkerpar. Stærke Rüdiger er tilbage efter skade, men er næppe startklar efter 3 måneders fravær. Angriber Abraham fik et skrub i weekenden, men spiller nok. Kollega Giroud mangler stadig.
Lille startsparer nok forsvarere Fonte og Celik, offensivfolk Ikoné og Bamba. Stadig ukampdygtige: venstrebackafløser Reinildo og midterforsvarer Soumaoro (starter/afløser).

Forventede opstillinger:
Chelsea: Kepa - James, Zouma, Christensen, Azpilicueta - Kante, Jorginho, Kovacic - Willian, Abraham, Pulisic
Lille: Maignan - Pied, Djalo, Gabriel, Bradaric - Yazici, André, Xeka, Araujo - Rémy, Osimhen

Lyon – Leipzig:
Lyon vandt i Leipzig via effektiv kontrabold – men nu er det tyskerne der meget vel kan spille på omstillinger, og det er hurtige Werner & Co dygtige til. Spørgsmålet er hvor meget Lyon vil satse fra start – og hvor afventende tyskerne vil være.

Lyon skal som udgangspunkt vinde for at gå videre; 1 point er dog nok hvis Zenit taber hos Benfica. Leipzig går videre uanset resultat, men skal have point for at vinde gruppen.

Trupnyt: Leipzig er svækket defensivt uden Kampl, Konaté, Orban og Ilsanker (han er nyt fravær); stiller nok med back Klostermann i midterforsvar. Lyon stadig uden idealbacks Dubois og Koné. Desuden tvivl om backafløsere Marcal og Rafael. Marcal har trænet normalt og spiller nok til venstre (med Tete til højre), men er næppe i topform efter skade.

Forventede opstillinger:
Lyon: Lopes - Tete, Andersen, Denayer, Marçal - Thiago Mendes, Tousart - Reine-Adélaïde, Depay, Aouar – Dembélé
Leipzig: Gulacsi - Mukiele, Klostermann, Upamecano, Halstenberg - Laimer, Demme - Sabitzer, Forsberg – Schick (Nkunku), Werner
Sponsoreret inhold

Franske tanker Empty Sv: Franske tanker

Tilbage til toppen
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum